Transformative Organizations

Turismesindustriens fremtidens forretningsmodeller fokusere på at rejsende vil betale for det, der kan ændre deres måde at leve på.

Sep 2019 // Forfattet af
Jacob A. P. Bøgh & Johan Bidstrup

Rejsende stiller sig ikke længere tilfredse med overfladisk underholdning. De leder i stigende grad efter betydningsfulde oplevelser, der har potentialet til at udvikle dem som mennesker. 

De brands og organisationer, som formår at omstille sig til at levere meningsfulde tilbud og  transformative oplevelser, vil tage de centrale pladser i fremtidens turismebranche. Men det kræver man tænker turismens forretningsmodeller og strategier med et mere holistisk sigte med et udgangspunkt i hvad vi vil som rejsende.

Turismens forretningsmodeller transformationsøkonomi

Oplevelsesøkonomien har i årtier været en afgørende hjørnesten i turismeindustriens fundament. Men fundamentet er under ombygning. Det bliver  transformationsøkonomien, der skal bygges ovenpå når der skal udvikles nye forretningsmodeller i turismeindustrien.

I oplevelsesøkonomien bliver oplevelser forbrugt. De er en vare, der appellerer til de rejsendes købelyst: “Sælg mig en plads på første række, og underhold mig med dit show”.  I transformationsøkonomien er oplevelser en rejse i sig selv. “Send mig afsted, og lad mig ikke forblive den samme, når jeg lander på den anden side”.

Som med alt andet når man et mætningspunkt, når man har prøvet noget et antal gange. Det bliver trivielt, og man stiller derfor højere krav. De rejsende har efterhånden haft mange “autentiske” oplevelser, der lignede hinanden. Så de begynder at søge mere mening og tyngde, og derfor er transformationsøkonomien på vej frem.

Potentialet: Transformative oplevelser knytter stærkere bånd

I oplevelsesøkonomien har dit brand eller din organisation kun værdi for brugerne, så længe jeres oplevelse varer. Når de er ude af døren – og har rundet Tripadvisor – er de på vej til næste oplevelse, og I er ude af hovedet igen.

Dine brugere vil gerne betale for dét, der er med til at ændre deres måde at rejse, bo, leve og opleve på. 

Transformationsøkonomien stiller krav til turismeindustrien. Industrien skal nemlig ikke kun tilbyde relevante tilbud til fremtidens turist, organisationerne skal også være transformative. Transformative organisationer har en struktur, forretningsmodel og strategi, der kan forvandle deres brugere og skabe aftryk, der rækker langt ud over brugerrelationen i sig selv. De organisationer, der formår at hjælpe den rejsende til udvikling, får med andre ord knyttet stærkere bånd til de rejsende langt ud i fremtiden, og bliver en del af den rejsenes selvbevidsthed og identitet. Dine brugere vil gerne betale for dét, der er med til at ændre deres måde at rejse, bo, leve og opleve på.

Er I klar til at knytte stærkere bånd til de rejsende? Har jeres organisation den rette struktur til at skabe transformative oplevelser, der skaber båndene? Har I en strategi, der bringer jer i front som en transformativ organisation?

turisme forretingsmodeller tranformative økonomi
turisme forretingsmodeller tranformative økonomi Photo by John Caroro on Unsplash